En pædagogik uden praktiske pædagogiske redskaber





14.04.2019



I artiklen "Steinerpædagogik i Weekendavisen 2013" kunne man læse, at Steinerbørnehaver var blevet populære i København og Nordsjælland. Bla. var det naturmaterialerne, det kreative og de økologiske elementer i Steinerpædagogikken, der var særligt tiltrækkende.

Men hvordan forholder det sig med de øvrige pædagogiske redskaber i Steinerpædagogikken her i 2019 ?

Hvordan agerer Steinerinstitutionernes pædagoger i en pædagogisk hverdag, hvor dagene aldrig er ens ? Er de klædt på til nutidens arbejde med eks. inklusion og relationer ?

I artiklen i Weekendavisen kunne man læse, at studerende fra Steinerseminariet i Charlottenlund følte, at de ikke var klædt på til den praktiske pædagogiske virkelighed ude i det moderne samfund. Ja vist havde de lært om det åndelige i Rudolf Steiners Antroposofi (som jo VAR grundlaget for Steinerpædagogikken). Men håndgribelige praktiske pædagogiske redskaber var der ikke meget af på Steinerseminariet.

Med bla. det som Steinerpædagog-studerende har oplevet i 1999, 2013 og her i 2019, kan det virke som om, at Rudolf Steiners pædagogik ikke har udviklet sig siden hans død i 1925. Der er heller ikke noget, der tyder på, at hans efterfølgere har haft nogen interesse i at frigøre pædagogikken fra sit åndelige favntag - og at de ikke har haft nogen motivation for at inddrage nyere pædagogiske impulser.


Imens pædagoger overalt i danske institutioner arbejder med relationer i børnenes liv og hverdag som en naturlig pædagogisk praksis, er relationer i Steinerinstitutioner religiøse ideer såsom "karma og reinkarnation" - hvor Steinerpædagoger spekulerer i børns tidligere liv.

Det kan jeg her i 2019 kun betragte som en "Pseudopædagogik", der er langt fra at være en rigtig pædagogisk praksis...